Dine øjne tåler ikke Proxima
Preben Haarup

PREBENHAARUP.DK

Anmeldelse af Niels Dalgaard, Proxima (#102, 2017)

 

Ved romanens begyndelse befinder Morten Jensen sig i Grindsted – det vil sige, byen er omdøbt til Gudsted og er i kløerne på religiøse fundamentalister af den allermest brutale og afstumpede slags. Handlingen udspiller sig et pænt stykke tid efter en altomfattende krig, og Europa ligger i ruiner. Morten har fundet et bibliotek, har lært sig at læse og stiller spørgsmål ved sin situation. I løbet af ikke ret lang tid bliver det fx klart, at de ekspeditioner, udvalgte mænd tager på for at hente 'fisk', i virkeligheden er ekspeditioner, hvor de tilbereder henrettede borgere (der fx har opført sig uanstændigt, som når en ugift kvinde smiler til en mand). Morten finder – meget rimeligt – situationen utålelig og stikker af. Hans plan er at begive sig til Paris, hvor han har hørt, at der skulle befinde sig en enklave af folk, der har bevaret et vist mål af civilisation. Med sig har han et sølvskrin, der angiveligt indeholder noget, som er af afgørende betydning for enklavens fortsatte overlevelse.

 

En del læsere, blandt andet undertegnede, vil finde det vanskeligt at acceptere, at Morten ikke alene har lært sig selv at læse, men også i en ung alder har sat sig ind i en lang række værker, som han må have meget ringe baggrund for at begribe. Samme læsere vil måske også stille sig tvivlende over for, hvor længe et samfund kan overleve ved at fortære sine egne mennesker.

Men hvis man kan se bort fra disse ret grundlæggende problemer, byder bogen på en rigtig god læseoplevelse. Ganske vist er den skåret over et mønster, man kender mange steder fra – en slags road movie med Morten og et par følgesvende, han samler op undervejs, i hovedrollerne. Der er den smukke, men mystiske kvinde Jenna, og den endnu mere mystiske dreng Jens Holger, der er stærkt medvirkende til, at de i det hele taget overlever turen. Da de når frem til Paris, er der godt nok nogle civiliserede mennesker på stedet, men de er belejrede, og alt er bestemt ikke idyl, selv om der selvfølgelig er glæde over sølvskrinet (som læserne genkender som en form for computergrej).

 

Der er i den forstand tale om en lykkelig slutning, at enklaven fastholder håbet om at genopbygge en civiliseret verden, selv om det er svært at sige, hvorvidt det vil lykkes på længere sigt. Denne uafklarede situation gør bogen ret åben, selv om der som nævnt er tale om et velkendt motiv. Og den er så velskrevet, at man fra første færd bliver suget ind i den, og læser, ikke kun for handlingen, men for at se, hvordan det går med Morten og hans følgesvende, hvis indbyrdes forhold er nok så psykologisk anspændt.

 

Preben Haarup har tidligere skrevet tre romaner, som jeg må indrømme ikke at have læst. Det burde jeg nok overveje, for selv om de ud fra titlerne at dømme ikke er science fiction, tyder Dine øjne tåler ikke synet på en forfatter, der har fortællingen i sin magt.

 

 

 

 

 

 

Kontakt | Om forfatteren | Dine øjne tåler ikke synet | Made in Cuba | Somas og Thomas | Laudrup af Kosova

Copyright © 2015 Preben Haarup - All Rights Reserved.