Dine øjne tåler ikke Baggrund
Preben Haarup

PREBENHAARUP.DK

Baggrund

 

I 2008 læste Preben Haarup Cormac McCarthys dystopiske fremtidsroman Vejen. Bogen gjorde dybt indtryk på ham, blandt andet at det var så troværdigt beskrevet, at mennesker jagede mennesker for fødens skyld. De følgende år kunne Preben ikke slippe tanken om, hvordan det ville være at leve eller rettere overleve, hvis al føde var sluppet op, og langsomt begyndte en historie at forme sig.

 

Det scenario, som blev ved med at vise sig, var, at Danmark og hele det vestlige Europa var blevet til en vegationsløs, grå ørken, der ikke havde set regn i en menneskealder, og som solen brændte ubønhørligt over, og i stedet for et brusende, blåt hav var der nu en sort, stillestående, stinkende saltsump.

 

Med tørken, sandet, solen og varmen fulgte ørkenkrigere hurtigt med. De mindede om Taliban-styrker, og hvad der ikke var lykkedes for vestlige styrker i fortiden, havde de formået i fremtiden: I scenariet var vi nået dertil, hvor ørkenkrigerne for længst havde vundet og underlagt sig Europa – på nær en enklave i Paris.

 

I romanens første scene bliver en håndsafhuggelse og stening udført af ørkenkrigere, mens byens mænd ser til fra en tribune. Inspirationen til den scene har Preben fået fra virkelighedens verden/Khaled Hosseinis roman Drageløberen: I stedet for cheerleading fandt steninger sted på fodboldstadions mellem halvlegene under Talibans styre i Afghanistan (1996-2001).

 

I Dine øjne tåler ikke synet er Golfstrømmen stoppet. Den umiddelbare konsekvens af det ville være, at det blev køligere på vores breddegrader. I romanen er det som nævnt gloende hedt. Til det er der at sige, at Golfstrømmen ikke er det eneste faktor, der påvirker temperaturen, nogle trækker ned, andre op, og den ene effekt kan føre den næste med sig. Bogen foregår mindst to hundrede år ude i fremtiden, meget kan være sket, også med klimaet, og hvem kan hævde at vide, hvad den samlede effekt af vores dårskab vil blive.

 

Paris fremstår i romanen som symbolet på al det, der er værd at bevare ved den nuværende vestlige civilisation: demokrati, frihed, lighed, kunst, kultur, fremskridt, orden, effektivitet, kærlighed, udvikling, diversitet, glæde og skønhed. Og en enklave i byen er det eneste sted på det europæiske kontinent, der stadig lever efter de idealer. Disse linjer skrives den 15. november 2015, to dage efter terrorangrebene på Paris, og det er vigtigt at understrege, at bogen fra forfatterens hånd var skrevet færdig, længe inden det, som af Frankrigs præsident blev defineret som en krigshandling mod Paris og resten af den frie verden, fandt sted.

 

Yderligere inspiration om at sulte, at overleve umenneskelige strabadser, om menneskelig forråelse og forfald er hentet fra virkelige beretninger som Gulag øhavet og En dag i Ivan Denisovitjs' liv af Aleksandr Solzjenitsyn, Jeg er den sidste jøde af Chil Rajchman, Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig af Herta Müller, Hvis dette er et menneske, Tøbruddet, de drunknede og de frelste af Primo Levi, Fortællinger fra Kolyma af Varlam Shalamov og Så langt kan fødder bære af Josef Martin Bauer, romanen Mørke midt på dagen af Arthur Koestler og filmene Soylent Green (amerikansk science fiction-film fra 1973 starring Charlton Heston) og Van Diemen's Land (australsk thriller fra 2009, der beskriver den berygtede irske fange Alexander Pearces flugt i 1822 fra kolonien Tasmanien) og sikkert en masse andre bøger og film.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kontakt | Om forfatteren | Dine øjne tåler ikke synet | Made in Cuba | Somas og Thomas | Laudrup af Kosova

Copyright © 2015 Preben Haarup - All Rights Reserved.